Long time, no see

Hey søde mennesker.

Nu er det virkelig lang tid siden, jeg har lavet et indlæg. Jeg har ikke engang opdaget, der er gået så længe. Men jeg er sikker på, jer der i hvertfald lige er startet et helt ny sted, ved hvordan tiden flyver afsted. Der er så mange nye indtryk og hundredvis af afleveringer. Udover det har jeg fået arbejde, så min fritid går på afleveringer, arbejde og træning. Nå slut med de dårlige undskyldninger, jeg vil prøve at blive bedre til at lave en masse inspirerende og gode indlæg.

Jeg håber i alle kom godt ind i det nye år, og også havde en fantastisk jul. Jeg håber virkelig 2014 bliver et dejligt og bedre år, og indtil videre er det faktisk rigtig godt. Nogen af jer skal måske til at starte i gymnasie her efter sommeren, og jeg ved selv at allerede nu, er der terminsprøve, introaftner og besøgsdage. Så det her er et indlæg til jer.

Jeg havde selv været sikker på hvor jeg skulle hen. Lige siden min søster startede på sit gymnasie, vidste jeg der ville jeg gå. Jeg var ikke i tvivl om, der skulle jeg hen, og der var intet andet sted for mig. Så jeg ansøgte, sendte et brev til skolen og ventede bare på brevet med jeg var blevet optaget.
Jeg husker tydligt den dag, jeg vidste brevet var kommet. Jeg cyklede så hurtigt jeg kunne hjem. Så snart jeg så brevet fra skolen, var jeg overlykkelig. Men den glæde tog jeg på forskud. For det var et afslag. Jeg var ikke kommet ind. Jeg var lameslået, og i postkassen lå så et brev fra en anden skole, som jeg skulle gå på. Jeg var sur og vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg havde slet ikke været i tvivl om, jeg ville komme ind. Især når min søster havde gået der.

 Derefter begyndt jeg kampen om at komme ind. Jeg ringede til skolen, skrev emails og gjorde alt for at komme ind. Vi kom tættere og tættere på slutningen af sommerferien, og jeg var stadig ikke kommet ind. Der skete en del ting i sommerferien, som gjorde mit behov for at komme ind, meget større. Jeg havde slet ikke tænkt på det andet gymnasie, som jeg skulle starte på. Men da jeg stadig ikke havde fået plads, begyndte jeg derfor at læse velkomstbrevet. Jeg havde selv skrevet gymnasiet på som 3 prioritet, men det var meget begrænset viden jeg havde om min nye skole.

 

 

Så kom dagen, hvor jeg skulle starte. En skole jeg ikke gad, et hel nyt sted og ingen vidste jeg hvem var. Det var dog med vilje, jeg havde hele tiden vidst, jeg ville gå et sted, hvor jeg jeg ikke kendte nogen. Et sted langt fra hvor jeg boede. Det var ikke fordi, jeg ikke kan lide menneskerne i min byen, jeg har mange fantastiske venner der. Men jeg ville gerne starte helt forfra, og følte også jeg ville kunne udvikle mig mere, når jeg ikke rigtig kendte nogen. Det gjorde det så bare værre, at det var et sted jeg ikke ville være.

Efter lidt over 6 måneder, kan jeg ikke forestille mig at gå et andet sted. Efter bare 2 uger, kunne jeg ikke engang forestille mig at gå andre steder. Nogen gange er det selvfølgelig hårdt med lektier, og jeg tænker nogen gange på, hvordan det havde været på en anden skole. Men jeg er virkelig glad for hvor jeg er. Jeg har mødt nogen af de mest fantastiske personer, og de 6 måneder føles som få uger. De ting jeg har oplevet, og de mennesker jeg kender nu kan ikke beskrives. Jeg kan ikke beskrive, hvor hurtigt tiden går, og jer der skal starte nye steder til sommer. Glæd jer. Jeg havde en fantastisk folkeskole klasse også, og nogen gange savner jeg den. Men efter 10 år, var det dejligt at komme et nyt sted hen. Og der sker så mange ting, som man ikke engang kan forstille sig i folkeskolen. Det er noget helt andet.

 

Jeg vil råde jer alle til at være åbne omkring alt efter sommerferien. Fx. hvis i ikke kom ind, der hvor i ville. Måske er det meningen, fordi i får det meget bedre, der hvor i rent faktisk har fået en plads. Vær openminded. Det er nok det bedste råd jeg kan give jer.

Kys for nu